Archive for the Category »Sygdom «

utroligt….. jeg sidder her, og kan slet ikke forstå at jeg selv har skrevet i min blog om min sygdom. Jeg kan slet ikke huske at jeg har skrevet noget som helst.

okay at jeg ikke kan huske noget skyldes at jeg får ECT-behandling

Men jeg sidder her, og læser om hvordan det er at have den sygdom der hedder borderline. jeg har tilsyneladende læst en masse om det, men ikke noget jeg kan huske. Det betyder jo også at jeg har erkendt at jeg har en sygdom, alt er stadig meget nyt for mig, men måske jeg skulle begynde at skrive noget mere i min blog, for på den måde at holde lidt styr med hvad jeg går og laver..

Jeg er stadig indlagt på kolding sygehus, det går fremad, jeg kan mærke at jeg er på vej.. Livet er ikke altid en leg, men jeg har et godt netværk, så jeg skal nok klare mig

Category: Sygdom  Leave a Comment

jeg har slet ikke nogen ide om hvor lang tid jeg har været indlagt i Kolding. Men en ting ved jeg, og det er at de behandlinger jeg får de hjælper, de hjælper mig rigtig godt, og det er jo ligesom det der gælder.

Jeg er meget aktiv, hækler sjaler, ponchoer, tasker m.m. hvilket familien er meget glad for..

jeg selv kan begynde at se lys for enden af tunnelen, jeg har det godt, og sætter stor pris på den støtte og de tanker jeg får fra folk omkring os.

jeg håber at alle folk, store som små får en rigtig dejlig dag.

Category: Sygdom  2 Comments

Jeg har jo altid gerne ville være en verdensstjerne, vise andre (og mig selv) at jeg sagtens kan klare livets store udfordringer, men det er efterhånden svært at holde den facade over for mig selv.

Diagnosen lyder på Borderline + en depression, puhaa ja livet er ikke altid nemt.

Men der er jo en vej ud af den mørke tid som jeg lige nu er inden i.

Jeg har så svært ved at se hvad der er op og ned, og er så forvirret. Jeg har så meget støtte og får så meget hjælp ved mine nærmeste, Hasse min elskede mand, Mette min veninde, min far.

Men jeg har så svært ved at erkende at jeg har en diagnose der hedder Borderline, jeg føler mig stemplet, og hvad skal der så ske nu?? Jeg ville jo gerne være på den anden lyse side, men ting tager tid, og jeg er en utålmodig person..

Og så er jeg samtidig flov, føler mig svag, er typen der altid skal sørge for at alle andre mennesker har det godt. At jeg nu skal vende blikket indad og kigge på mig selv, er ikke nemt eller sjovt.. Nå nu fik jeg lidt luft

Category: Sygdom  One Comment

(Fra www.borderlineforeningen.dk)

Borderline er en psykisk lidelse der, forenklet forklaret, kan beskrives som manglende indlært evne til at rumme og integrere såvel behagelige som ubehagelige følelser hos sig selv og andre.Ligeledes har de grundlæggende svært ved at tro, at de overhovedet har retten til at have behov og til at sige fra. Personer der lider af borderline har svært ved at mærke egne behov, finde hensigtsmæssige måder at tilfredsstille disse behov på samt mærke, hvornår deres behov er nået og derefter sige fra.

Dette betyder, at personen er meget sårbar og præget af stærk usikkerhed og tvivl i forhold til eget selvbillede.

Hvad karakteriserer en person med borderline?

Personer der lider af borderline kan være tilbøjelige til at se omgivelserne i
enten/eller, sort/hvid. Dette skyldes den manglende evne til at rumme
behagelige og ubehagelige følelser i kroppen samtidig og dermed de
situationer og andre mennesker nuanceret.

Derfor ses ofte meget stærke udsving i deres stemningsleje, hvilket af omgivelserne kan
opfattes som humørsvingninger og lunefuldhed. Men personer med
borderline er mennesker med store indre spændinger og følelsesmæssig
letbevægelighed, og de har svært ved at rumme følelser i kroppen.

De har, ubevidst, udviklet meget stærke forsvarsmekanismer for at beskytte
deres sårbarhed. Hvad der umiddelbart kan opfattes som stærk vrede og
konfliktsøgende adfærd, dækker reelt over følelser som desperation og
magtesløshed i forhold til egen situation.

Vreden er ikke en bevidst aggressiv handling, men en ubevidst reaktion. Bag vreden ligger også et behov efter kontakt, som personen ikke på en hensigtsmæssig
måde er i stand til at udtrykke behov for.

Et andet karaktertræk hos personer med borderline er splitting. Dette kan
beskrives som en forsvarsmekanisme, der har til formål at gøre det
muligt for personen at rumme og håndtere stærke og modsatrettede
følelser.

Omgivelserne kan føle sig magtesløse overfor denne opdeling af andre personer som enten ”gode” eller ”onde”. Men her er det vigtigt at huske, at personen ikke magter at integrere både ”det gode” og ”det onde”, som alle indeholder, samtidig, hverken hos sig
selv eller andre.

Splitting bruges derfor ubevidst som et forsvar fra personen, fordi det virker angstfyldt, ubærligt og smertefuldt at skulle rumme, at andre ikke er enten gode eller onde men
både og.

De store indre spændinger og den ringe evne til at kunne rumme følelser gør, at personen, når den indre smerte bliver for stor, ofte handler følelserne ud. Dette kan undertiden ske gennem impulsive handlinger, hvor personen påfører sig selv fysisk skade.

Hvad skyldes borderline?

Borderline skyldes at personen i sin tid ikke gennemgik den proces, der fører til barnets selvstændighed.

Af forskellige årsager var barnet dengang ubevidst nødt til at
tilsidesætte de sider hos sig selv, der handlede om at mærke og have
ret til egne behov samt opleve retten til at være uenig og alligevel
elsket.

Manglen af denne proces vil medføre at barnet og senere den voksne får vanskeligheder, fordi mange jeg-funktioner aldrig er blevet lært.

Der er altså ikke blot tale om en psykisk blokering, som kan fjernes, hvorefter personen igen kan fortsætte en selvstændig tilværelse. Personens selvstændige sider er ikke udviklet, så de skal først læres og trænes. Først derefter kan personen komme til at leve en selvstændig tilværelse uden de store indre spændinger, der er så smertefulde.


Hvordan behandles borderline?

Behandlingen af borderline sigter mod at lære personen at mærke sine behov, søge
hensigtsmæssige måder at tilfredsstille disse på samt mærke, hvornår
det er nok og sige fra. Og ikke mindst lære at tro på retten til at
have dem.

Det er en proces, der sker over lang tid, idet det, som tidligere nævnt, er grundlæggende funktioner, der skal, ikke blot indlæres, men også trænes, til det er en naturlig del af personens nye selvstændige ”jeg”.

Behandlinger sker ofte ved en intensiv kombination af
- samtaleterapi
- kropsterapi
- kognitiv terapi

Gennem behandlingen vil personen lære at få et mere nuanceret syn på sig selv
og dermed blive bedre til at tackle følelsesmæssige svære situationer.

Behandling af borderline udelukkende vha. medicin har ikke vist at have nogen længerevarende virkning.

Terapi og ofte langvarig terapi er den bedste medicin.

Antidepressive midler har for nogen vist at have en stemningsstabiliserende virkning,
så personen ikke oplever de store følelsesmæssige udsving og dermed bedre kan rumme og udholde de mange indre spændinger, personen bærer på. Ligeledes kan nogen også have gavn af antipsykotiske midler som støtte til at lindre de spændinger, der bliver rørt ved f.eks. i forbindelse med den øvrige behandling.Da nogen borderlinere har en tendens til misbrug, er man påpasselig med brugen af benzodiazepiner, men for nogen kan det være den bedste hjælp til at kunne fungere i hverdagen.

Når lægen undersøger, om man har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, spørger han eller hun om man selv synes at man:

  • Har en tendens til at gøre impulsive og uigennemtænkte tingHar tendens til at gå amok Ofte er nødt til at opgive de projekter, man går i gang med
  • Har et svingende og ustabilt humør
  • Har en følelse af indre tomhed
  • Har mangel på identitetsfølelse Ikke har stabile meninger og holdninger
  • Gør alt for at undgå at være alene
  • Har en tendens til at gøre ting, som kan være skadelige f.eks. for ens helbred
  • Har problemer med at fastholde parforhold og forhold til andre mennesker
  • Har haft såkaldte mikropsykoser, dvs. hallucinationer eller vrangforestillinger, der højst varer få minutter
  • Har selvmordstanker
    Category: Sygdom  Leave a Comment