Jeg har lige snakket med min storebror, det er ikke så tit vi snakker sammen eller ses, så det er altid dejligt når det endelig sker.
Men efter at vi begge havde fortalt om hvordan det gik, fortalte Michael om sin tur til Buchenwald koncentrationslejr, en af de 3 lejre hvor vores morfar sad til fange under 2. verdenkrig. Michael fortalte hvor bevægende det havde været at se det sted hvor vores morfar var fange, sammen med tusindevis af andre fanger, og sammen med sine politikollegaer.
Både Michael og jeg er meget interesseret i 2. verdenskrig, og meget interesseret i vores morfars historie. Det skyldes tildels at det er en spændende historie, men også at vi aldrig har kunne tale med vores morfar om krigen, det var en mørk side af hans liv, og den var så smertefuld at han ikke snakkede om den. Da Michael og jeg blev voksne fortalte vores mormor nogle brudstykker om de pinsler de begge havde været igennem. Var der udsendelser om 2. verdenskrig i tv, blev der skiftet kanal.. Man talte ikke om det, vi viste at det gjorde noget ved morfar, når det blev nævnt.
Vores morfar havde altid fortalt os, at når han døde så måtte vi få de ting han havde fra krigen, bla. de breve som var blevet udvekslet mellem min mormor og morfar samt alle mulige artikler, bøger billeder m.m
Det er 11 år siden vores morfar døde, og tilbage står min storebror og jeg og kender nu til hele historien om det mareridt vores elskede morfar var igennem. Det er rigtig hårdt, hårdt fordi vi ikke kan tale med vores morfar, kan ikke give ham vores medfølelse. Så derfor er det bare så hårdt når mine tanker falder på ham, og min storebror har det på samme måde. Han fortalte mig at han havde fået en hilsen fra vores morfars bror, og det havde gjort ondt på min storebror, fordi han følte dårlig samvittighed, men også fordi det igen minder ham om vores morfar. jeg kan ikke tænke på vores morfar eller tale om ham uden af græde, jeg græder fordi jeg så inderligt savner ham, og så inderligt savner vores mormor. Jeg ville give hele verden for at få dem tilbage igen. F
Jeg savner