I går fik jeg bestilt 2nye hæklenåle af mærket Clover, det er en ergonomisk hæklenål som er rigtig god til folk med gigt, nu har jeg ikke bestilt den fordi jeg har gigt, men fordi nålen ligger godt i hånden og ikke giver ømme håndled.
Nu sidder jeg her og kan næsten ikke vente til jeg får dem..
Jeg er lige nu i gang med at hækle en dug til et glas bord vi har, og når jeg er færdig med det projekt så skal jeg i gang med et andet.

Der er 2 formål (for mig) med at hækle, det ene er at hækle ting fordi man har brug for det, såsom grydelapper, gæstehåndklæder m.m.
Det andet formål er ren udfordring, det er fedt når man har et projekt i tankerne og det lykkes. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at hækle en dåbskjole, ikke fordi jeg kender nogen der lige står og mangler en, men fordi det er en stor udfordring for mig at lave den.. nåå så kan den jo gemmes til jeg en dag forhåbentlig bliver mormor
Min elskede er ikke så vild med at jeg hækler, for pludselig ligger vi inde med en masse ting, som vi ikke kan komme af med. Jeg har jo en kærlighed for at hækle babytøj, og det er også selvom vi ingen baby har eller nogen sinde får det. Men det er så dejligt at hækle disse små projekter..
